<$BlogRSDUrl$>

fredag, september 24, 2004


En gammel kending

web-kunst

prøv f-eks. clay-grid - klik en enkelt gang og vælg grid til 16x16

(0) comments

Le Thor

Så har jeg spenderet et par knaster på nyt domæne.

"LeThor.dk" er nu min retmæssige ejendom. Jeg har erhvervet det primært for at få en ordentlig, reklamefri og funktionel e-mail (tiscalis hænger pænt tit), og sekundært for en gang i fremtiden at lave noget web-halløjsa. Det er således ideen at denne blog - Le Bloque du Thor - skal holde flyttedag når jeg får tid.

Allerede fra nu kan jeg kontaktes på thor(snabel-a)lethor.dk (indsæt et @ på rette sted).

(0) comments

onsdag, september 22, 2004


Dyremosefund

Lad der udlyde den advarsel, ej at erhverve lydfiler gennem Tele Danmarks musik-portal. Det holder ikke en meter!

Jeg forsøgte forleden at hente to numre LOVLIGT. Det drejede sig om "50 cent - P.I.M.P." og "Nik & Jay - En dag tilbage".

Problem 1. Man må ikke hedde Thorbjørn.

Jeg blev kastet af siden hvor man tilmelder sig - uden fejlmeddelelse... Jeg forsøgte til sidst med Thorbjoern - altså uden "ø", og så gik det. Jeg føler mig lige LOVLIGT diskrimineret!

Problem 2. Handelsbetingelser på engelsk

Man henvises til at læse "Terms and conditions" på engelsk. De findes slet ikke på dansk. På et tidspunkt får man lov til at læse noget andet juridisk ansvarsfraskrivelses-snik-snak - strippet for "æ", "ø" og "å" samt tilsvarende kapitæler. Enormt meningsforstyrrende. Dette hænger sammen med, at det faktisk slet ikke er TDC man handler med, men et engelsk firma, OD2. Lige LOVLIG smart, der...

Problem 3. Hvor mange penge er røget igennem systemet?

Efter at have gennemlevet to ovenstående problemer, og svunget mine LOVLIGE kredikortoplysninger af sted, fik jeg en fejl. Det viste sig, at kun et af de to numre lå klar til LOVLIGT download - "Nik & Jay" måtte jeg se i vejviseren efter. På intet tidspunkt får man en kvittering på beløbet, som er trukket fra ens konto. Jeg måtte altså tage til takke med "50 cent - P.I.M.P", - men ok... (se endvidere problem 7)

Problem 4. Windows Media Player.

Det viste sig så efterfølgende, at nummeret kun vil lade sig afspille i Windows Media Player version 9 med ekstra plug-ins og codecs LOVLIGT installeret. På trods af at det fra TeleDanmarks side fremgår, at det er muligt, at overføre filerne LOVLIGT til ens bærbare musikafspiller, så melder iTunes fejl, da jeg forsøgte at sende den til min iPod... Det eneste a priori formål jeg havde med at erhverve nummeret!

Problem 5. Bitrate.

Nummeret viste sig desuden kun at være i latterlige 128 kbps. Det lød ad helvede til.

Problem 6. Kryptering.

Nummeret er - for at forhindre at jeg kopierer mit LOVLIGT indkøbte musiknummer over på min ligeså LOVLIGT indkøbte iPod - krypteret ret så kraftigt. Måske netop derfor lægger Windows Media Player beslag på en for musikafspilning totalt ublu mængde processorkraft.

Problem 7. Afregning.

Det viser sig selvfølgelig efterfølgende, at der er trukket penge for begge numre - altså også det nummer, som ikke kunne hentes. Det drejer sig om 10 kr for meget, - men for de penge kunne jeg have købt, f.eks. en snickers, tre pakker tændstikker, en pakke spaghetti eller måske en pakke tyggegummi.

Problem 8. Nu har du betalt, så skrid!

Gentagne henvendelser til TDC har ikke resulteret i nogetsomhelst. To af mine mails er endda kommet retur lige i smasken, fordi den angivne e-mail adresse ifølge serveren ikke er LOVLIG.

Så jeg venter på iTunes. Og har besluttet mig for aldrig... ALDRIG HERRRRR DYREMOSE ... aldrig at købe et produkt gennem teledanmark, hvis der findes et alternativ.

(P.S. Spørg ikke hvorfor jeg lige præcis valge de to numre. Jeg ved det ikke)

(0) comments

mandag, september 20, 2004


375.000

375.000 - og det er vistnok kun de ufaglærte.

"Det viser en undersøgelse af danske brancher og jobfunktioner foretaget af Rambøll Management, der forudser ”en revolution” på det danske arbejdsmarked."

"Revolution" er åbenbart det nye ord for "massefyring", - måske lidt i samme stil med "rengøringskone" og "sanitetsadministrator"...?

Altimens har vi helvedes travlt med at diskutere indvandrere, strejke i superligaen, Marianne Fischer Boels uafhængige revisorerklæring og en kongelig skilsmisse.

Der burde ellers være en politisk gulerod et sted i farvandet. Tænk på potentialet - 375.000 potentielle stemmer!

(0) comments

torsdag, september 16, 2004


På en formodning og i allerdybeste hemmelighed...

Politiken har i dag en artikel om nogle pushere som har siddet isolationsfængslet siden marts - langt længere end hvad loven tillader.

Hele sagen er efterhånden ret "langt ude i hampen"...

"...mens vagterne har sikret, at der dagligt kunne sælges ikke under 20 kilo hash fra alle boderne. I den sidste ende bliver det til rigtig meget hash" (Politiken)

Hvordan vides det at der er solgt "ikke under 20 kilo hash" og at "vagterne har sikret det"? Det kan såmænd nok godt være sandt, men jeg vil som borger i Danmark føle mig lidt sikrere, hvis anklagemyndigheden havde nogle konkrete beviser!

"Tiltalen i sagen mod den 24-årige og den 37-årige er baseret på overvågning med hemmeligt kamera og civile betjente, der observerede i Pusher Street." (Politiken)

Handel med hash, dokumenteret med video - jovist.. Men hvor meget? Det kan dokumenteres at vedkommende har solgt hash - javel- men uden stoffet i hånden, bliver det svært at dokumentere. En kvinde fra "Abegrotten" er ifølge DR anklaget for at have solgt 13 kg hash. Men hvor er beviset? På video, eller har de rent faktisk de 13 kg liggende på lageret?

"Under sagen skal en lang række vidner afhøres, herunder nordiske politifolk, der i civil købte hash på Christiania. Der ventes først dom til december." (Berlingske)

Siden hvornår har nordiske politifolk været bemyndigede til at operere i Danmark? Overtræder politiet ikke et fundamentalt princip om ikke at fremprovokere en ulovlig handling?

Det kan heller ikke være rigtigt, at alle sager er på samme stade, og at de i den grad flettet ind i hinanden, at man ikke kan føre nogle af dem for retten. Hvis pusher X's sag er færdigefterforsket, så er det lige lukt i retten for at få den afgjort. X bør ikke skulle vente på Y, hvis der ikke er nogen direkte forbindelse.

Ret beset må det virke lidt kafka'sk sådan at blive arresteret uden at blive præsenteret for anklageskrift, beviser eller en udsigt til hvornår man kommer for en dommer. Men det som bekymrer mig mest, er faktisk ikke de anklagedes retssikkerhed. Det er sekundært (de kunne jo bare lade være med at sælge udokumenterede mængder hash). Nej, det er snarere de skattekroner - MINE PENGE - som skal gå til at betale erstatningerne. Og altimens de render og leger røvere og soldater, har hashhandlen bredt sig til brokvartererne - og prisen er ikke steget (Berlingske).

Gud bevare os alle.

(0) comments

Lotteri-vinder

Fantastisk! Jeg kan ikke tro mit eget held!!! I dag kan jeg se i min webmail-indbakke, at jeg hele tre gange har vundet "Diamond Lotto International of South Africa" og desværre kun en enkelt gang i "South Africa Lotto". Men hvad der er endnu mere utroligt er, at præmien hver gang er den samme, US$ 1.6 mio. (underligt at præmiesummen ikke opgøres i rand?). Mon jeg får en lille bonus, hvis jeg gør opmærksom på, at jeg har vundet tre gange?

Nå, må hellere skynde mig at svare de rare mennesker, så jeg kan hæve min præmie.

(0) comments

tirsdag, september 14, 2004


FC Zulu!

Præmiego' serie på Zulu, FC Zulu. Konceptet er det sædvalige reality-dockumentary halløjsa, men denne gang lidt mere vedkommende... Serien drejer sig nemlig om alle vi umuligusser på grønsværen, som alle de andre stod og råbte og (for det meste) skreg af i fodbildtimerne (også kendt som idræts-undervisning) i folkeskolen. Nå, men her har man samlet 16 totalt bold-mongoler og så ladet Mark Strudal prøve at få dem i form til de skal møde et udvalg FCK hold i parken. I første udsendelse fik de grumme smæk af et pigehold (FC Skovdal dame junior), men der er også hele 3 måneder til kampen skal stå - og så vil rygtet vide at de for at gøre tingene mere lige kun skal op mod 7 FCK'ere.

(0) comments

fredag, september 10, 2004


KontoLotto...

Jeg har opfundet et nyt spil - KontoLotto!!!

KontoLotto spilles af én person og varer normalt ca. 1-2 uger. Når spillet startes, går man ind på sin netbank, og noterer saldoen ned på et stykke papir. Papiret puttes i skuffen, og man prøver at "glemme" det. Så går man ellers rundt, og handler som man plejer, men reglen er, at man ikke trækker "over beløbet", men bruger sit dankort til alt - selv små beløb.

Efter den fastsatte tid er udløbet, finder man papiret frem, og ud fra erindring gættes på forbruget i den mellemliggende periode. På baggrund af dette, skrives ned hvad man tror er den nye saldo ("Den Virtuelle Saldo"). Så er det bare på netbanken igen - og her bliver det spændende!!!

Ved at trække den Virtuelle Saldo fra den faktiske saldo, fås et beløb, som er "gevinsten". Hvis beløbet er positivt, så har man vundet. Er det negativt - tja så har man trukket en nitte i KontoLotto.

(Der arbejdes for tiden på en udgave af KontoLotto (KontoLotto Med Joker) hvor tre personer udveksler kort, og så gælder det om at være den der "havner i midten". Kunsten er naturligvis at ramme så tæt på den der har brugt mest. Hvordan præmien fordeles???... Må være noget med at differencen op eller ned tildeles vinderen.)

(0) comments

tirsdag, september 07, 2004


Legendos Urbanos

Har ikke drukket cola light i lang tid af frygt for alskens ondskab, som angiveligt skulle være forbundet hermed (fedme, epilepsi, kræft, alzheimers).

En GoogleSearch på "Aspartame" afslørede 265.000 hits (whoa).

Det nærmer sig sgu religion... Nåmen gik til saglighedens tempel. Ja, - der findes steder på nettet med pålidelig og u-partisk information...

Site 1
Site 2

Til gengæld har jeg endnu ikke fundet ud af, om triclosan er så farligt som rygterne siger (sjove børn, muterende tandkød osv.). Men det skulle være sikkert og vidst, at Dr. Onken bruger mælk fra Tjernobyl, og at det, der knaser så sjovt mellem tænderne, er lofts-asbest fra en gennemsnitsdansk provinsskole anno 1976... Bedre ymer-drys findes bare ikke!

Akja akja... Men for lige at bevæge mig ud af legendernes verden et øjeblik, så vil jeg godt tilføje et lille-bitte slag for mundhygiejnen. Hver morgen og aften børster vi alle (ok, de fleste) bisser med en tandbørste hvorpå der - frisk fra tube - påføres et lag fluor-tandpasta. HalllÅÅÅåååÅÅÅ Åndssva'e... FLUOR ER altså GIFT!!! HvorsmartermansåLIIIII'E DÆR!?

Så lad være med at børste de der tænder igen, - ok!?

UPDATE: Nåja, glemte lige! I nogle lomomba-lande putter de fluor i vandet. Måske er det derfor, de ikke lever så længe!? Hmmm...

Nå - NU NuNUnunuNUUU skal jeg også hjem og i bad og få lidt Wash&Go på skægstubbene... Så sparer jeg da dét barberblad!

(0) comments

mandag, september 06, 2004


Warum soll es nur Schmecken - wenn es rundum gut schmecken kann???

Willkommen in der Onken Genuss-Welt

Jeg er blevet afhængig af et nyt produkt! Dr. Onken har lanceret en suite af uforskammet delikate mousse desserter som for tiden føres af Netto! Lige til at bidrage med et par ekstra kilo på sidebenene - men HVA' GØR DET!??? Ryddede køledisken for Dr. Onken vanille-mousse her til formiddag og regner med et raid igen hen under aften - hvis de skulle have g(l)emt nogle ude på lageret.

Onken - so rundum gut!

(0) comments

onsdag, september 01, 2004


Ugift nørd

Denne her er ret god. Batchelor gør det muligt at scanne sine indkøb - første gang når man lige kommer hjem og anden gang lige inden man smider den tomme emballage i skralderen. På denne måde kan den unge ugifte mand (på engelsk: "Bachelor") holde styr på hvad der er i køleskabet. Uundværligt i enhver husstand med een person. Klyden har også lavet et andet - mere anvendeligt - stykke software til at vise en GPS position på en pda... Men det er en anden historie.

(0) comments

GOP

Michael Moore dækker det republikanske partikonvent for USAToday. Meget sjov læsning.

Det er nu muligt at stemme på den næste præsident - selv når man er udlænding. Måske rimeligt eftersom at det ikke blot er USA, som skal belemres med fjolset.

(0) comments


Arhremmm!!!
Al information på denne side bør betragtes som uvederstyggeligt uvederhæftig, usammenhængende og evt. usand, og er ikke et udtryk for nogen form for intelligent tankevirksomhed. Så er der ikke sagt for meget! Men heller ikke for lidt! En primærkilde for nære bekendtskaber og andre sære væsener... Og så er den gratis.
Hvis der er tekst på denne side, som du finder anstødende/fornærmende/copyright-forstyrrende, hvis du mener dig udsat for et uberettiget personangreb eller på anden måde har fået anledning til at sende en e-mæjl, så skriv til Le Thor


Bunden er noget!!!

This page is powered by Blogger. Isn't yours?