<$BlogRSDUrl$>

tirsdag, oktober 31, 2006


Winsovs

Jeg har indtil nu kun haft enkelte erfaringer med at installere windows XP. Det begrænser sig til et par gange på kontoret - og det er gået forholdsvis godt. For den uindviede, så fungerer det på den måde, at man sætter cd'en i drevet, og så følger man instruktionerne. Det kritiske øjeblik er tilvejebringelse af det klistermærke, hvor licensnummeret står på. Xp skal aktiveres over nettet - og her skal den 5x5 cifre lange kode tastes ind.

Denne installation gik pænt godt. Det var en bedaget laptop som i de sidste par år har opført sig mere og mere underligt. Lægen ordinerede en formatering og re-installation. I med disk - yadayadayada... Licensnummer - på bagsiden af computeren. Meeeeen Ak!

Licensnummeret kunne ikke verificeres og xp kunne derfor ikke aktiveres. Prøvede igen. Nænej. Tænkte at det kunne være Microsofts server der var nede - ventede derfor en dags tid. Samme resultat.

Sidste mulighed var derfor at "aktivere vha. telefon". Tryk på knap. En maskin-ID - talkombination på 6 cifre i 9 ciffergrupper - kom frem på skærmen og et telefonnummer. Nedenunder var der 7 tomme felter (fra A til G) med plads til 6 cifre i hver - en kontrolkode. Vitsen er nu, at man ringer til telefonnummeret, oplyser de 6*9 cifre (!!!) hvorefter man modtager en kode bestående af 7*6 cifre. Alt skal naturligvis indtastes korrekt.

Det gik selvfølgelig galt. Min mobiltelefon kan ikke holde mere end et vist antal cifre i displayet, hvorefter man ikke kan taste flere tal. Systemet fangede heldigvis en fejl og jeg blev stillet om til en kødogblodsmedarbejder. Men AK! 8 minutter og 32 sekunder inde i cifferudvekslingen, røg telefonforbindelsen på min gamle samsung telefon. Forfra. Anden gang lykkedes det.

Efter således at have indtastet (noget af det flere gange)...

Telefonnummer = 8 cifre
Licenskode 5*5 = 25 cifre
maskin-ID 6*9 = 54 cifre
kontrolkode 7*6 = 42 cifre

ialt en fristil på (minimum) 129 cifre


...var windows således klar til brug.

Og hvorfor duede licenskoden ikke? Jo, fordi når windows er præinstalleret på maskinen af en producent (som OEM produkt) så SKAL man aktivere vha. telefon. Det står bare ikke nogen steder! Heller ikke på den medfølgende CD-rom!

Det er forhåbentlig noget de har ændret på i Vista.


fra Dilbert.com



(1) comments


Arhremmm!!!
Al information på denne side bør betragtes som uvederstyggeligt uvederhæftig, usammenhængende og evt. usand, og er ikke et udtryk for nogen form for intelligent tankevirksomhed. Så er der ikke sagt for meget! Men heller ikke for lidt! En primærkilde for nære bekendtskaber og andre sære væsener... Og så er den gratis.
Hvis der er tekst på denne side, som du finder anstødende/fornærmende/copyright-forstyrrende, hvis du mener dig udsat for et uberettiget personangreb eller på anden måde har fået anledning til at sende en e-mæjl, så skriv til Le Thor


Bunden er noget!!!

This page is powered by Blogger. Isn't yours?