Le Blog du Thor

Rotur paa HolyRiverGanges

Var i dag ude og se paa Varanasi fra soesiden. Flot tur fra morgenstunden, - faktisk lige i sidste oejeblik foer end det blaeste op. Vi spiste morgenmad paa en cafe, hvor Mette kender ejeren. Vi moedte ham lidt senere, og det viste sig at hans far doede i gaar. Ikke saerligt behageligt, eftersom Mette ogsaa kendte faderen (hun boede for et par aar tilbage paa deres guest house i en laengere periode).

Formiddagen gik med at se billeder fra digitalkameraet. Ret meget mere kunne vi ikke, da vi var smaekket inde. Doeren har en kedelig tendens til at "gaa i baglaas" hvorved den kun kan aabnes udefra. Bronwyn kom hjem ca. kl. 13, hvorefter vi delte en auto-rickshaw til banegaarden hvor vi har koebt billet til en tur til delstaten Orissa. Vi vil fejre nytaar her (tager af sted d. 30.) og kommer tilbage til Varanasi d. 6. Paa vej til banegaarden skoed jeg en pokkers masse billeder af. De er endnu kun i kameraet og jeg tvivler paa at der er kommet ret mange gode skud ud af det.

Myter om indien (af- og bekraeftning)

Indiansszzz are Szubordinate-he-hes of the Br.. Britischsch Empire! You don't go like a f***ng WANKER about it. You just f***ng tell them how ya wannit and they'll (*burp*) better just f***ng do it. And they will do it! (kilde: lettere påvirket brite i rød rullekravesweater på restaurant Southern Cross, Indre København fredag eftermiddag)

Falsk. Indere er ret ligeglade med briter. Og så alligevel ikke. I sidste nummer af India Times var en artikel som beskrev Prince Charles besøg til Indien. Der stod at inderne synligt var ligeglade med at prinsen var på besøg, hvilket i sig selv er modsigende eftersom artiklen i India Times fyldte ca. 1/4 side. Officielt er indere ligeglade med briterne.

Indere bliver gift ved arrangerede aegteskaber og medgift

Korrekt. Der er annoncer i soendagsaviserne, hvor der annonceres efter emner. Flere naegter at gifte sig, eller konverterer til en religion, hvor de selv kan vaelge partner.

Indien er et faaaarligt land, saa pas paa (jf. BN m.fl.)

Ikke korrekt. Det vaerste der kan ske er at man faar hugget en taske eller en pung. Lommetyve kan forekomme, men decideret roeveri er meget sjaeldent (lader til at vaere mere sjaeldent end paa Noerrebro). Kun kvinder har grund til bekymring, da det indiske syn paa vesterlandske kvinder hovedsageligt er baseret paa musikvideoer, hvor en eller anden pop-guru (hovedsageligt Michael Jackson som er ubegribeligt populaer) altid faar den lyshaarede pige indenfor de fem minutters tilnaermelser og udfordrende dans, som en musikvideo kan indeholde. Sjofle tilraab og deslige sker derfor hyppigt. Selv om roeveri er sjaeldent, er der dog flere aarsager til ikke at vifte omkring med alt for mange penge, hvoraf den vigtigste er, at det som for os er almindelige pengebeloeb (2-300 kr) kan vaere en maanedsloen for en lokal - eller mere.

Hellige koer maa vade hvor de har lyst.

Korrekt. Skulle man forgribe sig paa en HolyCow - f.eks. hvis man har levet i urimeligt lang tid uden en habil ko-skive med kartofler, floedestuvede svampe, carotter, broccoli og en fornuftig bordeaux - saa venter en rask stening* efterfulgt af hinduernes ca. 33.000 helveder. Mange af kraeene er saa vansirede, at en sproejte synes mest barmhjertigt - men givet udsigten til helvede(r) ad libitum, saa er det nok usandsynligt at nogen som helst toer goere det...

(* kommer an paa hvor man er, men her i Varanasi er man saerligt religioese, saa...)

Indere skider paa gaden og bruger ikke toiletpapir men venstre haand...

Korrekt. Specielt ude paa landet skal man lige overveje hvor man traeder. Det typiske indiske lokum er saadan naermest bare et hul i jorden med to plader til at placere sine foedder paa og en vandhane indenfor raekkevidde (vestlige lokummer findes dog de fleste steder). Ikke lige det man har lyst til som nytilkommen vesterlaending. Til gengaeld synes de at vi vesterlaendinge er vildt ulaekre fordi vi ikke vasker os (med vand) i bagdelen efter vi har ... ! "Indian style" skulle ifoelge laegevidenskaben vaere sundere og mere hygiejnisk, men jeg foretraekker den gode imperialistisk/vestlige (og for mit vedkommende gennem 30 aars test) gennemproevede porcelaenskumme med traek og slip.

Indere bader i Holy River Ganges, - samme vand som de vasker toej i, skider i, smider lig i og lader koer, boefler, geder osv benytte til "diverse".

Korrekt. Hvis man er saa heldig at befinde sig i Varanasi paa pilgrimsfaerd, saa er det god kotume at dyppe sit korpus i de hellige draaber. 100 ml Holy Ganges Water indeholder 1,5 mio colibakterier - almindeligvis saettes graensen for badevand til 1000 coli per 100 ml. Nammenam. Lig braendes i stor stil langs floden. Det som ikke kan braendes - eller det som bare er til overs (man faar den maengde braende man betaler for) - dumpes i floden. Efter sigende er det ikke unormalt at man paa baadtur bumper ind i folk. Dette skete heldigvis ikke for os. Fsva. selve kremeringen, er der flere maader det kan foregaa paa. Det fineste er at blive braendt paa sandal-trae, men det har kun de faerreste raad til. I erkendelse af at luften i Varanasi gennem mange aar er blevet stadig mere forurenet har regeringen opfoert et el-krematorie, men det bruges ikke af den simple aarsag at elvaerket ikke kan levere stroem nok... That's life. Et sjovt paradoks: Det er ikke god kotume at fotografere afbraendinger (og jeg har absolut ingen oensker om at folks sidste farvel skal besudles af en blegfed dansk-turists blitz-lys) men alligevel saelges postkort hvor der er fotograferet heeelt taet paa.

(ekstremt) daarlig vits... Ko-lig giver Co-li

Alle indere er smaa

Ikke sandt. Der findes ogsaa store drog hernede. Faktisk er ca. 50% af indere overvaegtige - og saa er der nogle af dem der skyder gevaldigt i vejret.

Flere myter vil blive tilfoejet efterhaanden.

Julehilsen hjem...

Hej alle.

Jo I kan saa sandelig tro jeg har oplevet noget... Mette og Jeg har vaeret paa den mest sindssyge tur nogensinde. Jeg ved naesten ikke hvor jeg skal starte og hvor jeg skal slutte.

Vi startede d. 20. med at tage toget. Vi ville ud til en lille flaekke, Orchha, langt uden for lands lov og ret. I "Lonely planet" (guidebogen) fylder stedet ca. 1/2 side.

Naamen togturen... Vi startede ret godt. Da vi kom til stationen gik det op for mig, at mit pas laa sikkert forvaret hjemme hos Mette. Bravo. Der var ikke tid til at tage tilbage, saa vi besluttede at tage chancen. Vi fik at vide at den ca. 500 km togtur ville vaere overstaaet kl. 6. Men goddaw - det var kl. 6 morgenen efter. Planen var at tage toget til en stoerre by og saa tage bussen derfra til Orccha. Det viste sig at toget stoppede ved Orccha station, men vi turde ikke tage chancen - dvs. da toget havde holdt paa stationen i et par minutter og en stoerre flok europaeiske udseende personer marcherede forbi - saa hoppede vi ogsaa ud, faktisk mens toget satte i gang.

Turen ind til selve Orccha tog ca. 15 minutter i auto-rickshaw. Vi blev indkvarteret i luksorioese forhold. Vi havde vores egen hytte (cottage) med varmt vand i bruseren, aircon, tv og al ting (fjernsynet viste for det meste Bollywood film...).

Orccha er en by med nogle rigtigt flotte paladser og templer. De er dog ikke blevet alt for haardt restaureret hvilket er en fordel, for naar der gaar for meget "Inder" i tingene, er det ikke altid en fordel. Det var rart at man forholdsvist uantastet kunne gaa rundt mellem ruinerne uden at det var overrendt af turister. Mange af bygningerne stod faktisk blandt marker og i krat. Taget direkte fra en Indiana Jones film.

Vi blev i Orccha i to dage og ville saa videre til en by der hedder Khajuraho. Vi fulgtes med en koreaner som boede paa samme hotel og delte en bil. Vi koerte ca. 3 timer og slap med 265 rps per person (ca. 40 kr). Khajuraho er kendt for sine ... templer, noejagtig ligesom alle andre byer i indien lader til at vaere det. Stedet er gennemsyret af turisme (amerikanere, tyskere, hollaendere) - slet ikke saa behageligt som Orccha. Vi blev i byen i eksakt 4 timer, saa ville vi hjem, da vi vidste at der gik en natbus til Varanasi kl. 3.

Der er saa mange ting ved den bustur, at det er en historie i sig selv. Foerst troede alle at bussen slet ikke kom, da den var saa forsinket. Her skal lige indfoeres den bemaerkning at vejene til/fra Khajuraho er kendt for at vaere indiens vaerste. Derfor er det ikke udsaedvanligt at busser simpelthen udebliver. Naa. Efter vi havde erkendt at bussen ikke kom, besluttede vi at foelge et lokalt raad, - nemlig at "hoppe" mellem stationerne som en froe. Dette ville betyde at vi ville kunne komme hjem paa et eller andet tidspunkt, men hvornaar. I dag er det jo juleaften og vi har en aftale med Bronwyn (Mettes sambo fra australien) og Amerita (mettes nabo, inder) om at vi skal spise juleaftansmad sammen. Knap havde vi sat os ind i den foerste bus, foerend en bus humpede ind paa stationen og vi fik at vide at vi var meget heldige. Det var bussen til Varanasi...

Vi kom hen til billetmanden (stor bavian, henslaengt i plastikstol med en masse hang-arounds - Indisk bureaukrati... Manden med bogen er betydningsfuld). Her keobte vi billet. Den 15 timers bustur ville koste os 200 rps hver (ca. 30 kr).

(Japaneren... Husk lige at minde mig om det - turens komiske sidespring. Har ikke tid nu, men vender tilbage senere. Dette gaelder ogsaa kontantsituationen).

Vejene omkring Khajuraho levede op til deres ry (vej er maaske for meget sagt - det var vel naermest en grusbelagt ryddet stribe som man har besluttet at kalde "vej"). Der var huller af alle former og dimensioner. De vildeste var 1-m hullerne. Meget sjaeldne og kunne som regel manoevreres udenom. 0.5-m hullerne var hyppigere og kan klares med ca. 15-20 km i timen. Resten er hvad chauffoeren foeler sig i stand til. Bussen var en Leyland Ashok (indisk fabrikat) men bestemt en klar udfordrer til en landrover, bare i stand til at medtage ca. 50 passagerer i relativt ubehag. Det virkede som om at uanset hullernes stoerrelse, saa afpassede chauffoeren farten saa man hele tiden var i rytmisk bevaegelse. Der var rent faktisk folk der sov under turen. Jeg er saa pokkers ked af at jeg ikke kunne faa mig selv til at tage billeder af det for det bliver enormt svaert at overbevise nogen om de forhold. Vi saa faktisk een lastbil der havde faaet nok og lagt sig ned paa siden, men jeg tror ikke at har vaeret saa farligt igen, taget ibetragtning at makshastigheden er begraenset.

Pludselig taendte billetkonduktoeren lyset og der var en masse staahej. Det viste sig (forklarede Mette der kan en smule hindi) at der var en gut ombord der havde snydt med sin billet. Han havde rejst for 50 rps (4.5 kr) men havde kun billet for 20 rps (3 kr). Han blev haardt for usoedt ekskorteret hen til doeren og regulaert smidt ud af bussen. Paa vej ud fik han konduktoerens hoejre fodballe placeret solidt i roeven med et spark, som var Peter Scmeichel vaerdigt. Jeg maerkede lige en ekstra gang om jeg havde vores billetter i lommen. Det havde jeg.

Kort efter standsede bussen. Der skulle lige skiftes daek. Udenfor var der stemning af "male bonding" - 20 maend der stod og saa paa og kommenterede mens mekanikeren hurtigt fjernede gummiet fra faelgen for at saette nyt paa. Saadan noget sker aabenbart tit i indien. 45 minutter efter kunne vi koere videre.

I morges ankom vi saa traette og overhovedet ikke udhvilede i Varanasi igen. Vi sov til kl. 2 og har ellers vasket snavset af. Jeg har til dato aldrig vasket haar og oplevet at skummet har vaeret sort. Men det skulle jo ske.

Hele det "vilde eventyr" stod os i 4200 rps, ca. 600 kr - 300 per mand. Men nu kan jeg ogsaa roligt sige at jeg _har_ proevet at koere bus i Indien.


Naamen glaedelig jul til jer alle.

Har dovnet hele dagen. Er ved at laese Diana L. Eck: "Banaras - City of lights" omhandlende Varanasi. Ret god.

Onsdag...

Den vender vi lige tilbage til senere....


Tirsdag

Endnu et døgn i det indiske er passeret.

Dagen startede med en gåtur langs med den hellige River Ganges. Inden for 500 m var vi vidne til både ligbrænding, bollywood film og ca. 10000000000 desperate forsøg på at sælge en bådtur. Læste i LP at flodvandet indeholder 1.5 mio coli pr 100 ml. Skal prøves alligevel.

Om aftenen så vi en religiøs hinduceremoni, hvor ilden blev fremvist af flere omgange til Ganges floden. Der var en masse larm, ikke mindst fordi et kassettebånd med ceremonimusik blev meget forvrænget. Det varede ikke længe, så gik strømmen og det endte faktisk med at blive ganske smukt. Mette siger at hun har oplevet det et par gange tidligere, hvor musikken var original. Teknologiens fremskridt...

På vej tilbage fik vi en demonstration af politiets effektive løsning af trafikpropper. I en rundkørsel var de mange turister skyld i at alt for mange rickshaws samlede sammen. Der blev banket igennem med de 1½ cm tykke bambusstokke. Vi var faktisk skyld i at en meget spinkel cyklist fik et gevaldigt slag over lænden. That's life... (og så fik han ikke engang turen).

Ellers har vi dovnet. Drukket sodavand og vadet lidt rundt.

Mandag.

Ankom til Varanasi planmaessigt. Mette ventede paa peronen. Rickshaw hjem til lejlighed. Pakkede diverse pakkenelliker ud og spiste morgenmad, - leverpostej paa rugbroed ;-)

Soendag.

Jens og jeg tog til Old Delhi for at se Jima Mashid (en kaempe moske. Derefter tog vores rickshaw chauffoer os ud paa en rundtur i old delhi, hvor vi saa krydderimarkedet (daterer tilbage til 16XX - ifoelge vores chauffoer).


Blev afleveret paa togstationen og guidet helt ind til koejen. Togtur forloeb uden problemer.

Loerdag.

Var med Jens rundt i Delhi. Saa "The Red Fort" og Old Delhi - et handelskvarter med snaevre gader og boder overalt. Mest henvendt til indere.

Fredag.

Saa Jantar Mantar hvor jeg blev snydt for 200 rps (ca. 30 kr). Fejlen var at der var en paatraengende person, som blev ved med at staa og snakke om de forskellige ting og selv om jeg ikke forstod en bjaelde kraevede han at faa penge. Stak ham det han bad om og var med det samme totalt til grin over nogle knaegte som stod i baggrunden og grinte.

Var paa Jysk Rejsebureau og moedte Rosalyn (den lokale medarbejder). Hun spurgte om jeg kendte Robin (en af mettes venner). Jeg fik telefonnummeret, og koerte derhen. Vi tourede rundt i Delhi og saa Lodi Garden.

Om aftenen spiste Peter Lassen, Jens (begge udsendinge fra Cowi) og jeg aftensmad paa Radisson til den - efter indiske forhold - ublu sum af 1100 rps.

Jep - saa er det sket... Thors Blog. Hermed skiftet fra Brok Blok til RejseBlog.

Ankom til Delhi i gaar nat. Moedte Birger i lufthavnen og blev koert af Birgers 'Driver', Richard tilbage til Birgers lejlighed.

Aeroflot var - paa trods af det blakkede ry - ganske udemaerket. Helt nye maskiner, som floej til tiden. Maden var ikke god, men heller ikke daarlig og betjeningen var hoeflig, - mere end man kan sige om SAS nu om dage.

Har i dag - efter tre timers soevn - vaeret paa sightseeing... Umiddelbare indtryk af Delhi: Folk koerer som sindssyge. Jeg tror det naermeste man kommer en definition paa koerestilen er 'Grov Uforskammet & Hensynsloes Koersel med Indlagt Gensidig Respekt'. Man passer paa hinanden, men er samtidig fraek som en slagterhund. Der dyttes hellere fem gange for meget end een gang for lidt. Smog og larm. Delhi er paa det punkt faktisk lidt ligesom Noerrebro, bare stoerre. Richard kender byen som sin egen bukselomme, saa der er ingen problemer med at finde rundt.

Min sightseeing bragte mig rundt til

- Raj Gaht. Stedet hvor diverse Ghandi'er er begravet (braendt). Hyggelig park, men nok primaert for indiske turister. Jeg faldt ihvertfald igennem

- Mc Donalds. Egentlig ikke en turistattraktion, men meget sjov alligevel. Man spiser ikke oksekoed, derfor har de alle mulige 'Veggie' menuer og ellers er det kylling og fisk. McD har - ligesom menneskeheden - en uovertruffen evne til at tilpasse sig. Fik en Maharaja Chicken Meal. Der er ikke noget som det lokale koekken. Se verden og aed paa McD.

- Nationalmuseet. Total skuffelse... Fuldstaendig som et nationalmuseeum skal vaere. Masser af skaerver i udhuggede formationer, men meget lidt information om tidsperioder, sammenhaenge osv. Der var en udemaerket udstilling om nogle fund som er gjort fornylig af nogle bronchegenstande. Dette var stort set det eneste interessante - men ogsaa det eneste sted man ikke maatte fotografere. Der var en figur af en person med en plov, som til forveksling ligner solvognen fra DK

Naa - surfer lidt rundt, tjatter og venter paa at vi skal hente Birger ved Kampsax.

Flere forberedelser

Har fået købt snørrebånd, sko, batterier samt diverse tingester man lige står og mangler.

Mangler p.t.

- Scanne papirer og lægge dem på nettet (supplement til fotokopier, som ikke er meget værd hvis tasken er væk)
- Yughurt tabletter
- Hente min gamle udslidte rygsæk hvor den sidst blev glemt

Har købt bøger:

- Yann Martel: Life of Pi
- Mikael Niemi: Populærmusik fra Vittula
- Og den uundgåelige Lonely Planet om Indien.

Les Foreberedelser

Købte dåsekonserves, flere vingummier (overfaldt det tidligere depot i forgårs).

Le iPod virker fortræffeligt.

Tager nok le Telefon med til lomombaland, så jeg kan kontaktes på det sædvanlige nummer I NØDSTILFÆLDE for det koster en heeeerregård. Så SMS er at foretrække.

Le iPod!

Fik Le iPod i går. Lækker sag. Andrew outniffet på fundamentale punkter.

Forberedelsesmæssigt mangler kun

- at købe (malaria piller,) yoghurt piller o.a. til livet trans alpinae
- at købe nogle bøger
- at købe diverse forsyninger til danske residerende i indien (leverhaj)
- at vaske tøj og pakke taske.

Derudover en fandens masse jobrelateret.

Malariapiller (klorokin/paludrine) fås efter sigende billigt i Indien.

Intet nyt om Le iPod!, men...

Købte et digikamera... 4 megapixel, Rollei. På udsalg i Netto for tiden. Røverkøb (men nu må vi så se om det er pengene værd). Deutsches Qualität - und vielleicht ein bisschen Amerikanisch... Godt nok til mig.

Min længe ventede togbillet er kommet. Eller det vil sige, - næsten! Jeg har fået en såkaldt "voucher" som jeg sikkert skal vise til en eller anden på et rejsebureau i Delhi, hvorefter jeg endelig kan få min billet.

Prøvede forgæves at komme igennem til Apple. Intet fragtnummer.

Betalte sidste regning for vacciner. Hele balladen løb op i ca. 2000 kr.