torsdag, januar 27, 2005
We're all living in America...
...Coca Cola und wunder-brah!
Eller er vi kommet lidt videre!
Hvorfor er det bare SÅ træls at se Fogh, Lykke & Co. stå foran en sal fuld af unge hujende og hej(l)ende fanatikere.
Nu er der heldigvis ikke så forfærdelig lang tid tilbage indtil der går hele fire år før cirkus'et gentages.
tirsdag, januar 25, 2005
Dagens litteraturhistorie...
Mange danskere - og mange andre folkeslag - tror fejlagtigt at den tyske nationalsang, "Lied der Deutschen" hedder og synges "Deutschland über alles". Den populære fejlfortolkning/fejloversættelse er "Tyskland over alle (andre)", hvilket selvfølgelig klinger godt i ørene på de fleste lommefascistiske anti-germanister. Nedenfor er hvad jeg lige kunne stykke mig frem til på diverse web-sider (og andre steder)...
Den tyske nationalsang er skrevet af August Hoffmann von Fallersleben i 1841 på en melodi af Joseph Haydn fra 1797. Sangen hedder "Lied der Deutschen" og består af tre vers, hvoraf kun 3. vers synges ved fodbold- (og håndbold)kampe.
Når man er gået væk fra første vers skyldes det hovedsageligt at nazisterne misbrugte ordene "über alles". Ud fra Fallerslebens liberale og "Stor Tyskland"-patriotiske synspunkt var referencen snarere "at sætte Tyskland over alt" - i betydningen "et samlet Tyskland" og "frem for alt" ikke "over alle" (som er den gængse misforståelse. Husk på at Tyskland på det tidspunkt var opdelt i kejserdømmer). Eftersom mange betegner Fallersleben som det 19. århundredes svar på Wolf Biermann - og desuden blev udsat for ligeså megen censur netop pga. sin liberale politiske observans - vil det iøvrigt også virke bizart at drage paralleller til nazisterne.
Hans digte opnåede stor popularitet i Schweiz hvor de ikke som i Tyskland var underkastet censur, - regulær bestseller, dog uden at han selv scorede kassen (faktisk skrev Fallersleben "Lied der Deutschen" i eksil på Helgoland som dengang hørte under England).
Fallersleben er iøvrigt også kendt for sine mange børnesange, bl.a. "Alle Vögel sind schon da" og "Morgen kommt der Weihnachtsmann".
I sin fulde længde (3. vers fremhævet):
Syng med her
1. Deutschland, Deutschland über alles,
Über alles in der Welt,
Wenn es stets zum Schutz und Trutze
Brüderlich zusammenhält.
Von der Maas bis an die Memel,
Von der Etsch bis an den Belt -
Deutschland, Deutschland über alles,
Über alles in der Welt!
Deutschland, Deutschland über alles,
Über alles in der Welt!
2. Deutsche Frauen, deutsche Treue,
Deutscher Wein und deutscher Sang
Sollen in der Welt behalten
Ihren alten schönen Klang,
Uns zu edler Tat begeistern
Unser ganzes Leben lang -
Deutsche Frauen, deutsche Treue,
Deutscher Wein und deutscher Sang!
Deutsche Frauen, deutsche Treue,
Deutscher Wein und deutscher Sang!
3. Einigkeit und Recht und Freiheit
Für das deutsche Vaterland -
Danach laßt uns alle streben
Brüderlich mit Herz und Hand!
Einigkeit und Recht und Freiheit
Sind des Glückes Unterpfand.
Blüh' im Glanze dieses Glückes,
Blühe, deutsches Vaterland!
Blüh' im Glanze dieses Glückes,
Blühe, deutsches Vaterland!
Østtyskland havde også en nationalsang, nemlig Auferstanden aus Ruinen (genopstået fra ruiner), men det er en anden historie.
Og hermed slutter litteraturhistorien for i dag...
Demokrati for viderekomne...
På det seneste har en del tudefjæs-politikere følt "deres ytringsfrihed krænket" og "demokratiet truet" i kraft af, at deres valgplakater er blevet pillet ned. Hvorfor er det så specielt slemt? Nedrivning af valgplakater straffes som hærværk. Hvorfor har valgplakater denne særlige lov-beskyttelse?
De fleste valgplakater består af et ansigt og en simpel tekst, f.eks. "X CD", "X V" eller (i særligt avancerede tilfælde) "Sæt kryds ved...." / "Sæt X ved...". Dette adskiller sig ikke væsentligt fra "Ugens tilbud, 2 kg oksefars kr XXX,-", bortset fra det noget højere lixtal i sidstnævnte, og at varen er hhv. valgflæsk og rigtigt flæsk. Hvis en købmand får sin (væsentligt mere informative) plakat beskadiget, håndteres det som drengestreger - men en politikers valgplakat, puha.... HÆRVÆRK!
Og nu vi er ved demokratiet! Hvad er der så særligt demokratisk i det kaos, der åbenlyst hersker i byens lygtepæle? Det virker som et hysterisk "først til mølle"-rytteri, hvor den kandidat, som kan mønstre den største ungdomsbevægelse med mest tid til overs bliver klynget op i flest lygtemaster (dejlig analogi - den gemmer vi lige til Revolutionen!!!). Er man en "ny" kandidat eller fra et "lille" parti, har man ikke de samme muligheder for at sikre sin åh-så-hellige ukrænkelige grundlovssikrede plakatophængningsytringsfrihed.
Men det er heldigvis indrettet således, at de politiske budskaber fuldt ud står mål med valgplakaterne. Når man følger med i valgflæsket, virker det som en Lauritz.com auktion, hvor det parti som byder højest på ens egen kategori vinder pågældende kategoris stemmer (=varen). Børnefamilier og pensionister kommer således heller ikke til at lide nød de næste fire år. Som Sebastian Dorset formulerer det:
Folketingsvalg er politikkens svar på Melodi Grand Prix: Alle forsøger at ramme den tone, som er mest behagelig at høre på for folk, og egentligt indhold kan man lede længe efter.
Fanme en skam at Jacob Haugaard er trådt ud af politik. Der er sket meget siden han var på tinge. Faktisk virker hans - den gang - vidtløftige valgløfter om medvind, fadøl o.l. langt mere realistiske end Lykke&Fogh's ditto.
fredag, januar 21, 2005
(0) commentsKatastrofe...
Umiddelbart efter tsunami-katastrofen var der en masse ideer om, hvorledes man kunne støtte ofrene ved f.eks.
- at afstå fra at fyre nytårskrudt af
- at lade være med at drikke champagne
- at lade dankort-gebyret på 50 øre gå til ofrene (istedet for de griske banker)
- at donere sin frokost
Jeg har en meget bedre idé. Det er bebudet at valget '05 bliver det dyreste nogensinde. Hvad med at pålægge partierne en form for "valg-skat", så det koster lidt til det globale fællesskab at hænge plakater op. Der er nok at tage af...
For at ligesom hjælpe tingene lidt på rette vej, bringer jeg her - ganske gratis - en trefoldig "Karsten Madsen". Den lille smækre sukkergris slipper vi jo nok heller ikke for denne gang.
(Oh Karsten med dit vitre bid og skarpe tunge... Lad os blot atter en gang frydes over dine udgyldelser om krænket ytringsfrihed næste gang nogle røde bavianer hiver dine plakater ned!)
onsdag, januar 19, 2005
Le Containier grande de monseur Müller
Ja, så er operaen jo åbnet. Og det har de også fundet ud af i Frankfurt. For de af os, som ikke taler tysk, er der en beskrivelse her i Politiken.
Det er vidst nok noget med at en lille tysk dreng råber noget om en vigtig mand uden tøj (hva' fanden... Det er jo HCA-år i år!). Måske skyldes det, at man er knap så imponeret over en simpel milliardær i et land med flere af slagsen.
tirsdag, januar 18, 2005
Ny maskine
Ny maskine på jobben... Skulle egentlig være lydsvag (var bestilt specielt ud fra det kriterie), hvilket den såmænd også er, men når den regner på et eller andet, så kører den en blæser i gang, som kunne fremdrive en middelstor flyvemaskine. Og så er den ikke lydssvag. Og så kan det være ligemeget.
Nåmen har leget med at installere Apache i stedet for IIS (det som følger med windows, hvis maskinen skal fungere som server). Problemet med IIS er at den ikke er entydig alt efter om man bruger windows XP/2000/2003/NT, så man altid ender med at bruge tid på en masse ligegyldigt bruger-administration, læse/skrive rettigheder osv. Apache er styret af een enkelt konfigureringsfil (som jeg går ud fra er ens i Linux-udgaven - men lad der blot være plads til skuffelse) og virker i det hele taget meget simpel.
Nåja - og så er Køge-Skovbo kommune i luften med en Scankort-implementering af gdv-klienten til mapserver (som jeg vidstnok har skrevet om tidligere). Den ligger indtil videre på vores server og har fået en del klik allerede (et par tusind opslag på 2 dage).
onsdag, januar 12, 2005
Wacko'es... The lot of them!
Filosofi for no-brainere!
Så rører amerikanerne på sig igen. Med rettens ord skal skolernes evolutionsteorilære i Kansas erstattes med noget nyt og bedre. Ved hjælp af det såkaldte Intelligent Design postuleres det at vi er alt for smarte i forhold til aber til at Darwin kan have haft ret. Gud har nemlig skabt mennesket - og i særdeleshed (nord)amerikanerne - i sit eget billede, og vi er ikke mutationer over aberacen. At gener muterer over tid og biologien udvikler sig er en myte, eller som de formulerer det "bare en teori"... For alle har Den Gode Bog stående i reolen (altså ikke Tolkien, men dén hvorom der ikke kan kastes tvivl, og hvori der ikke er brugt billedsprog ejheller metaforer), som på US-Engelsk utvetydigt fortæller at det forholder sig anderledes. Og de læser ofte i den - gerne mens andre hører på det.
Så hvad sker der når et virus (ikke?) muterer og angriber mennesker? Ja, så er det vel Guds straf for at være bøsse, asiat eller noget andet slemt. Men hvis der ligger "intelligent design" bag skabelsen, hvorfor har Gud så skabt sit eget folk (amerikanerne) som kornfede krigsliderlige mejetærsker-store industrimaskiner?
Afvisning af Intelligent Design er der rigeligt af, her er én.
Gad vide om amerikanere er Guds straf til vi europæere for noget grumt begået tilbage i middelalderen? Og var pesten i middelalderen så straf for.... AArrh fudge it (klip).
tirsdag, januar 11, 2005
Ny rekord.
... Og lige for at følge op på S-togs-situationen! Ny rekord her til morgen. Sølle 26 minutter fra Nørrebro til Taastrup. På en god (søn)dag, uden trafik - med vind i ryggen - kan det lige akkurat gøres på 21 minutter i bil. Det normale er 35 timer plus lidt ekstra afhængig af køen på Jyllingevej.
Pessimist-Thor blæser mig i øret netop nu og erindrer mig om, at det blot er et spørgsmål om tid før alting glider ned i den gængse dsb-suppedas og forsinkelserne kommer i hobetal...
fredag, januar 07, 2005
Én dag tilbage...
Så er det i morgen, at rygerne har pulset på den sidste lovlige smøg ombord et s-tog. Og når jeg tager hjem i eftermiddag, vil det være sidste gang jeg overhovedet vil overveje at skifte til bus 4A i Valby!
Oh Fryd og Gammen!
torsdag, januar 06, 2005
Bip-lydene
I USA er der åbenbart en hel industri for afblænding af ukvemsord. Hver gang en film eller TV-serie klippes sammen, gennemgås den for eventuelle anstødelige udtryk, som behørigt bippes væk. Dette skyldes at Det Føderale Agentur for Fjernelse af Ukvmsord fra Sendefladen (FCC) anlægger store sager med mange millioner dollars i bøde til TV-stationer for utidige F-ord, bryster m.m.
I de senere år har bip-lydene også holdt deres indtog på de danske kanaler. Når en amerikansk serie køres i Europa, har de ofte videreført bip-lydene - som regel "fuck" eller "bitch" eller lignende.
Nåmen, her er en sjov artikel fra Wired, hvor en professor ved New York universitet lufter sin frustration.
mandag, januar 03, 2005
Quantum GIS
Har lige set lidt på Quantum-GIS, et GIS-system under GNU-licens. Det ser ret lovende ud, er dog endnu ikke helt anvendeligt men et godt skridt på rette vej (er p.t. i release 0.6). Systemet håndterer bl.a. ArcView shapefiler, MapInfo mif/tab samt nogle få raster-data.
Q-GIS er virkelig interessant, da det kan hentes både til Linux og Windows.
Projektet findes på SourceForge
Arhremmm!!!
Al information på denne side bør betragtes som uvederstyggeligt uvederhæftig, usammenhængende og evt. usand, og er ikke et udtryk for nogen form for intelligent tankevirksomhed. Så er der ikke sagt for meget! Men heller ikke for lidt! En primærkilde for nære bekendtskaber og andre sære væsener... Og så er den gratis.Hvis der er tekst på denne side, som du finder anstødende/fornærmende/copyright-forstyrrende, hvis du mener dig udsat for et uberettiget personangreb eller på anden måde har fået anledning til at sende en e-mæjl, så skriv til Le Thor
Bunden er noget!!!