Le Blog du Thor

Demokrati for viderekomne...

På det seneste har en del tudefjæs-politikere følt "deres ytringsfrihed krænket" og "demokratiet truet" i kraft af, at deres valgplakater er blevet pillet ned. Hvorfor er det så specielt slemt? Nedrivning af valgplakater straffes som hærværk. Hvorfor har valgplakater denne særlige lov-beskyttelse?

De fleste valgplakater består af et ansigt og en simpel tekst, f.eks. "X CD", "X V" eller (i særligt avancerede tilfælde) "Sæt kryds ved...." / "Sæt X ved...". Dette adskiller sig ikke væsentligt fra "Ugens tilbud, 2 kg oksefars kr XXX,-", bortset fra det noget højere lixtal i sidstnævnte, og at varen er hhv. valgflæsk og rigtigt flæsk. Hvis en købmand får sin (væsentligt mere informative) plakat beskadiget, håndteres det som drengestreger - men en politikers valgplakat, puha.... HÆRVÆRK!

Og nu vi er ved demokratiet! Hvad er der så særligt demokratisk i det kaos, der åbenlyst hersker i byens lygtepæle? Det virker som et hysterisk "først til mølle"-rytteri, hvor den kandidat, som kan mønstre den største ungdomsbevægelse med mest tid til overs bliver klynget op i flest lygtemaster (dejlig analogi - den gemmer vi lige til Revolutionen!!!). Er man en "ny" kandidat eller fra et "lille" parti, har man ikke de samme muligheder for at sikre sin åh-så-hellige ukrænkelige grundlovssikrede plakatophængningsytringsfrihed.

Men det er heldigvis indrettet således, at de politiske budskaber fuldt ud står mål med valgplakaterne. Når man følger med i valgflæsket, virker det som en Lauritz.com auktion, hvor det parti som byder højest på ens egen kategori vinder pågældende kategoris stemmer (=varen). Børnefamilier og pensionister kommer således heller ikke til at lide nød de næste fire år. Som Sebastian Dorset formulerer det:

Folketingsvalg er politikkens svar på Melodi Grand Prix: Alle forsøger at ramme den tone, som er mest behagelig at høre på for folk, og egentligt indhold kan man lede længe efter.

Fanme en skam at Jacob Haugaard er trådt ud af politik. Der er sket meget siden han var på tinge. Faktisk virker hans - den gang - vidtløftige valgløfter om medvind, fadøl o.l. langt mere realistiske end Lykke&Fogh's ditto.