søndag, september 14, 2008
Psykopatpuddel med læbestift
Knap har Sarah Palin fået tilnavnet "en pitbull med læbestift" førend Helge Adam Møller følger trop og bruger selvsamme omtale om Lene Espersen. Om han har været fuld? Måske - rødvinen har sikkert flydt højt i glassene ovenpå den overraskende rokade i det konservative, og dagene efter er såmænd også gået med at rede trådene ud - forklare den (indtil medierne gjorde opmærksomme på det åbenlyse tyveri) unævnte sammenligning i kontekst til Sarah Palin. At Lene E er ligesom blablabla...
Umiddelbart er det næppe det bedste billede at have på nethinden, "en pitbull med læbestift", men det er nemt at komme til at hugge lingo fra medierne - og når nu det virker dérovre. I metaforen ligger noget "ulven forklædt som bedstemor"-logik. Yndig og lokkende på ydersiden, men kom for tæt på og mist en hånd. Kys Fido og mist ansigtet. At Lene E er en hardliner... Det ved vi, - men come on! Der må være en grænse for Kurt Thybo metaforerne, selv i politik, og en "pitbull med læbestift"... Som en tidligere minister sagde: "Kan vi ikke gøre det lidt bedre?"!
Følgende spørgsmål står tilbage:
- Hvor tit fodres Lene E, og er hun mest til Pedigree Pal med eller uden mixer?
- Skal hun holdes i snor når hun luftes?
- Ejes hun af en person af anden etnisk herkomst end dansk med bopæl i postdistrikt 2200?
- Bliver hun også aflivet når hun bliver for stor/farlig/besværlig/ildelugtende og ikke længere er nuttet?
- Har hun mundkurv på mens hun befærder sig på offentlig gade?
- Hvilken læbestift bruger en pitbull?
- Er det Helge Adam som går bagved og samler lortene op?
- Er hun renlig?
- Har hun en forkærlighed for at rulle sig i hestepærer?
- Slikker hun sig selv bagi efter hun har været på toilet?
- ... flere spørgsmål indsættes her!
Som Obama sagde "You can put lipstick on a pig... But it is still a pig!" Jeg venter i spænding på at der er nogen der vil begynde at opkalde deres store savlende & ildelugtende, møgbeskidte taberponyer "Lene E".
"Bare rolig - Lene er helt ok. Hun spiser af hånden!". Men husk at tælle fingrene.
Comments:
Send en kommentar
Arhremmm!!!
Al information på denne side bør betragtes som uvederstyggeligt uvederhæftig, usammenhængende og evt. usand, og er ikke et udtryk for nogen form for intelligent tankevirksomhed. Så er der ikke sagt for meget! Men heller ikke for lidt! En primærkilde for nære bekendtskaber og andre sære væsener... Og så er den gratis.Hvis der er tekst på denne side, som du finder anstødende/fornærmende/copyright-forstyrrende, hvis du mener dig udsat for et uberettiget personangreb eller på anden måde har fået anledning til at sende en e-mæjl, så skriv til Le Thor
Bunden er noget!!!