mandag, april 23, 2007
(0) commentsmandag, april 16, 2007
Klimax-o-meter – et eksperiment.
Skal til at se den koreanske film: ”Forår-sommer-efterår-vinter... og forår”. For hvert kvarter vil vi blive afbrudt af en stemme, styret af computerens ur. Til dette tidspunkt vil filmen blive vurderet på
1) Klimaks (1-10)
2) Handling (intet =0, noget=5, action packed=10)
3) Vurdering af film (1-10)
4) Indtagelse af alkohol (antal genstande)*
Mindeværdige citater ved syn af film fra bedømmelsesudvalget:
”Han stjal det hele... I slutningen af sommeren. Både høne og Buddha!”
”Hold kæft hvor er det dårligt skuespil.!... Gu’ er det ej!”
”Jeg har hørt noget om at munke godt kan flyve!”
”Alle quotesne kommer fra dig (haha). Det er da godt du kan grine af dine egne vittigheder”
”Han laver en is-Buddha, for fanden”
”Når man er 40-50 år gammel.... så er man bare så fucking kold”.
”Kan du ikke se forskel på mor og datter?”
*) ved filmstart havde testsubjekterne indtaget een flaske sydafrikansk rødvin til deling over en tidsperiode på tre timer. Det vuderes at startniveau er 4 ialt.
Konklusion:
Alkoholindtagelse under kunstnerisk film er nogenlunde konstant.
Cykelran
Har fået min cykel stjålet. Pludselig en morgen - kommer ned på gaden... Cykel væk. I vantro ser jeg på hullet i rækken af cykler. Den var ikke den eneste. Alligevel rammer tvivlen... Kunne jeg have parkeret den i gården? Ved Føtex? I byen? Svaret er selvfølgelig et rungende nej! Det er endnu ikke sket at jeg har glemt min cykel - mange andre ting (nøgler, bøger, regninger, buskort, kørekort, sygesikringsbevis, pas, penge, dankort, fødselsdage, computer)... Men aldrig cyklen! Lige meget hvor stærk en sidevind den er blevet ført i, har jeg altid haft den med mig.
Forbrydelsens spor efter et cykeltyveri er ikke mange. Ved ikke hvad jeg havde forventet! Smadret glas? Fingeraftryk? Et eller andet der kunne forsikre mig om at de i det mindste havde bare en lille smule besvær med deres foretagende, men - nej! Intet.
Nu er det meldt til polisen, så jeg får nok nogle forsikringspenge på et tidspunkt så jeg kan købe en ny. Men besværet!!! Nu havde jeg endelig fået justeret gear, bremser, saddelhøjde - og så ... som ud af intet - væk!
onsdag, april 11, 2007
Silver bullit
Gad vide hvem der har fundet på at vampyrer ikke kan li' hvidløg, og at de kan slås ihjel med en sølvkugle?
Sådan sat på spidsen, kan man spørge.
- Hvem åndede første gang en vampyr i hovedet med sin hvidløgsånde?
- Hvem var den alt-for-rige person der rendte rundt med sølvkugler i sin pistol?
Besynderligt fænomen. Den Excentriske morder - slog altid ihjel med sølvkugler. En dag mødte han en vampyr - og BANG! Mindsandten... Vampyren døde! Det Virker!!!!
Nå, men en eller anden har altså netop købt sig hele sættet på Sotheby's
Arhremmm!!!
Al information på denne side bør betragtes som uvederstyggeligt uvederhæftig, usammenhængende og evt. usand, og er ikke et udtryk for nogen form for intelligent tankevirksomhed. Så er der ikke sagt for meget! Men heller ikke for lidt! En primærkilde for nære bekendtskaber og andre sære væsener... Og så er den gratis.Hvis der er tekst på denne side, som du finder anstødende/fornærmende/copyright-forstyrrende, hvis du mener dig udsat for et uberettiget personangreb eller på anden måde har fået anledning til at sende en e-mæjl, så skriv til Le Thor
Bunden er noget!!!