lørdag, januar 14, 2006
400 gons x-kasse.
Har købt en Xbox. Den mest hypede og udskældte gadget lige for tiden. Her mit lille bidrag til Xbox bashing...
Udsolgt udsolgt udsolgt! 360'eren findes i to udgaver. Den ene er en kombo med harddisk, hdtv-kabel, trådløs controller og remote control. Den anden er mere tandløs og indeholder kun en tråd-controller, et scartstik og x-boxen (the core system). Gæt hvilken der er mulig at købe i butikken? - Ja.. det var så forkert, for den fås ikke i butikken. Den fås i BALLERUP (og her er den nok også udsolgt nu)!.
Nå, men således med x-box under armen (og et par spil) tog jeg hjem, fuld af fortrøstning om at nu var weekend-underholdningen hjemme. Satte kalorius i stikket, - og jo mindsanten om ikke den virker (den larmer godt nok en hel del, men det skal den vist gøre). Spil isættes, og...
"Dette er et Xbox spil til den gamle konsol. Gamle Xbox spil kan ikke spilles uden harddisk. En harddisk kunne du have fået hvis du havde købt den store Xbox pakke, men den var nok udsolgt, hva? Køb venligst en harddisk og isæt cd-rom igen. HAHA grønært, der fik vi dig. Haha."
Nå - ingen panik. Ned til Fona. Harddisk, tak!!! - udsolgt! Elgiganten, Electric city, Expert, Computer City.... UDSOLGT! Fik dog en ekstra controller. Købte også et par oprindelige Xbox spil, da de skulle kunne afvikles på Xboxen uden harddisk!
Godt hjemme igen, cd-rom i maskinen. Ju-biiii.... Kan minsandten spille på den. Men kan ikke gemme, da det kræver en HARDDISK (eller et memorykort til 349 kr for 64 mb).
Således træt af at gentage de første baner for 22. gang, tænker jeg... Der ER jo det her Xbox live - og jeg HAR jo spenderet 3000 kr på at få kategori 6 kabler i hele lejligheden (proffessionelt installeret m/regning), så i TEORIEN burde jeg vel kunne spille mod andre levende mennesker over nettet. Sætter netstik i. Maskinen tester forbindelsen, alt ok. I med CD'en og...
"For at du kan komme på Xbox Live skal firmware opdateres i din Xbox. Dette kræver at maskinen downloader nogle data først, hvilket ikke kan lade sig gøre uden harddisk - fjols. Så sæt VENLIGST (med sukker på toppen) en HARDDISK i Xboxen, så vi kan komme videre, OK? P.S. Er du dum eller hvad?"
Jaja - harddisken er i restordre. Den er bestilt, så det burde være et spørgsmål om tid. Sidste irritationsmoment kom i går. Køber et bilspil hvor man I TEORIEN burde kunne køre to mod hinanden. Får at vide, at for at det kan lade sig gøre, skal der være to spillerprofiler på HARDDISKEN.
"Og hvor har du så den HARDDISK, kammerat!"
Comments:
Send en kommentar
Arhremmm!!!
Al information på denne side bør betragtes som uvederstyggeligt uvederhæftig, usammenhængende og evt. usand, og er ikke et udtryk for nogen form for intelligent tankevirksomhed. Så er der ikke sagt for meget! Men heller ikke for lidt! En primærkilde for nære bekendtskaber og andre sære væsener... Og så er den gratis.Hvis der er tekst på denne side, som du finder anstødende/fornærmende/copyright-forstyrrende, hvis du mener dig udsat for et uberettiget personangreb eller på anden måde har fået anledning til at sende en e-mæjl, så skriv til Le Thor
Bunden er noget!!!