Le Blog du Thor

Afgang igen - København er tømt

Kørte Bente og Iris til lufthavnen. De skal nu ud på en odysse som min. Olaf smuttede i går morges til Mexico...

Maven er gået delvist i u-du igen. Dét som holdt mig oppe gennem min tid i Indien. Mit lille lys i mørket. Min belønning for at have overlevet i lomombaland. Min mantra. Min velfortjente velhængte, velstegte ko-skive er blevet min nemesis. Det første jeg gjorde fredag formiddag var at spurte ind til McDonalds og købe den største burger på menukortet. Jeg fik varen udleveret, og satte mig i ro og mag til rette ved et bord. Jeg spiste den roligt i små bidder - huskede at tygge, spiste pommes frites til og drak min cola. Tørrede mig om munden med servietten, og passede på mine manerer (tanken om at McDonalds altid repræsenterer civilation og vestlig-hed er egentlig ret bizar, taget i betragtning at man æder med sine hænder - fuldstændig som "de sorte" i Indien. Forskellen er bare at Indere vasker hænder inden de spiser med fingrene. Hvor mange gør lige det på McD på Nørreport?). Lige lidt hjalp det. Burgeren faldt tungt i mavesækken, og det smagte ikke rigtigt. Det behagede ikke. Der var ikke denne mæthedsfornemmelse og momentane træthed, som normalt indtræder efter man har indtaget en klump bestående af 50% fedt, og brød med et sukkerindhold, der virkelig sparker gang i insulinpumperne. Fornøjelsen udeblev, og det rumlede fælt i maven. I går prøvede jeg igen med et stykke pizza. Samme resultat. Jeg ved ikke helt hvad der er galt, men jeg er midlertidig tilbage på veggie-menu, og jeg håber at jeg snart igen kan finde fornøjelse ved en højrehåndsslagtet broget dansk malkerace...

Har lånt CD'en Badmarsh & Shri - "Signs". Fed plade.

Tankespind: Hvis folk i et fly klapper når piloten lander maskinen, betyder det så at de vil pifte hvis flyet styrter ned?






Tjattede lige med Andrew og kom i tanker om noget der slet ikke er beskrevet tidligere (men som har kørt rundt i bøtten i en rum tid)....

Overlevelsesabstraktionsniveauet...

Overlevelsesabstraktioner er et sæt af abstraktioner man som vesterlænding i Indien ret hurtigt bliver nødt til at gøre for at kunne holde det massive sansebombardement ud.

Overalt konfronteres man af tiggere - typisk enker med en baby på skulderen - gadebørn, rickshaw cykler, gadehunde, avissælgere, blomstersælgere, slangetæmmere osv. osv. Som vesterlænding bliver man meget hurtigt en magnet for mange af disse ting. Man går to skridt og bombarderes med tomme madskåle, tilbud om postkort, tilbud om cykelture, tilbud om legetøj man slet ikke har brug for, souvenirs, flere postkort, nødder, flere tiggere...

Disse indtryk skærer i øjnene når man kommer fra det ordentlige tigger-fri norden. Birthe som vaccinerede mig, sagde en gang (for længe siden - i en anden sammenhæng) til mig, at hun ikke vil kunne slappe af og nyde en god middag som turist, når folk står udenfor restauranten og sulter. Dette synspunkt delte jeg. Og gør det for såvidt endnu.

Men her kommer Overlevelsesabstraktionsniveauet til sin ret. Den menneskelige natur har en enestående evne til at tilpasse sig - således også som vesterlænding i et fattigt land. Ret hurtigt tager man sig i, ikke at betragte tiggere som mennesker, ikke at se gadehunde som søde klappelige væsener, ikke at tage sig af tilråb fra sælgere... Ikke at være høflig. Synet på disse ting forvrides. Det første man lærer i Indien er at være uhøflig. Tiggerbørn, rickshaw wallas, enker med børn på skulderen... Allesammen bliver de til grå skikkelser man måske ser ud af øjenkrogen, men som ligeså godt kunne være spøgelser. Mennesker er de ikke.

Det lyder kynisk når jeg læser det jeg netop har skrevet, men kynisme er netop kodeordet.

Sidder man i sin bil og venter på at bilkøen skal bevæge sig, så er det næsten sikkert som blomster på gangesfloden, at der står en enke med næsen trykket flad mod ruden og et barn på skulderen, - mindre end 30 cm fra ens eget hoved. Betragter man dette individ som et menneske på lige fod med en selv, skulle man ud fra vores allesammens kristelige baggrund (om man så er medlem af folkekirken eller ej) flå bildøren op og kyle 10 rupees i nakken på hende, så ungen kan få noget mad. Men så er der den næste. Og den næste. Og en mere. Og 52.000 til.

I Disney-film når Pluto skal træffe en vigtig beslutning, f.eks. "skal Pluto redde den lille kattekilling der er ved at drukne i brønden eller skal den sejle sin egen sø", så fremkommer to væsener. En engel på sky med glorie og vinger og en djævel med horn, hale og trefork. Englen vil overtale Pluto til at gøre "det rigtige" - tilgive kattekillingen at den fik Pluto sparket ud fra de varme stuer og redde den stakkels, stakkels killing. Djævelen vil minde Pluto om, at det er på grund af den dersens skide kat, at Pluto nu er ude i sneen og fryser. Men meget hurtigt løber den tør for gode argumenter, og stikker den påtrængende engel i rumpen med treforken, presser glorien ned over hovedet og sparker den væk, hvorefter den endnu en gang forklarer Pluto om fordelene ved at lade killing være killing.

Således også i Indien....

For tiggerne er jo - som alle ved - styret af en mafia. Mafiaen har ved hjælp af Geografiske Informations Systemer kortlagt årsdøgnstrafikken langs indfaldsvejene til storbyerne, og har strategisk dispatchet deres arméer af tiggerbørn til ligepræcis de steder hvor vesterlændingskoefficienten er størst, og hvor de med højteknologisk elektronisk udstyr kan skifte lyssignalet til rødt, så al trafik går i stå. I begge retninger. Imens kan kolonnen af tilfangetagne køretøjer udplyndres systematisk. Mafiaen har desuden - i profitoptimeringens hellige navn - sørget for at forvanske og vansire tiggerbørnene så de scorer højt på medlidenhedsskalaen, så de på den måde kan klemme de sidste rupees ud af den intetanende vesterlænding. Som jo synes det er synd for dem.

Uanset om det er mafia eller spøgelser, så er det slet og ret overlevelsesabstraktioner... Et følelsesmæssigt polaroidfilter placeret foran brillerne, så kun lys med den rigtige bølgelængde passerer. I tilfældet Pluto plejer den hvide engel at få come-back og knock-out'e djævelen, så killingen bliver reddet i sidste øjeblik ved en heltemodig indsats fra Plutos side. Men de er hinduer i Indien, og tror følgelig ikke på engle.

Til gengæld er de bange for djævle. Og spøgelser.